Nordfyn
Bogense er den største by på Nordfyn, og byen har så mange charmerende, farverige huse og bindingsværk.
Jeg boede på Bogense Hotel på et naturperle ophold med 4 retters middag. Maden var virkelig lækker, og det bevidnede den fulde restaurant også om.
Af en eller anden årsag, har Bogense en kopi af Manneken Pis statuen, som er Bruxelles vartegn. Jeg har set den originale i Bruxelles også.
Lidt udenfor Bogense, ligger Harridslevgaard Slot, hvor sørøvere holdt til i middelalderen. Dengang gik vandet helt op til slottet, og der blev monteret lygter på tårnet, så skibene troede, det var et fyrtårn. Herefter kunne sørøverne hurtigt plyndre skibene.
Den lækreste påfugl fulgte efter mig rundt i haven, men jeg var ikke modig nok til at komme helt tæt på den.
Ditlevsdal Bison Farm
Europas største bison farm ligger på Nordfyn. Farmen blev grundlagt i 1993 og har i dag over 400 amerikanske bison okser. Derudover er der en gårdbutik og en restaurant, der selvfølgelig serverer retter med bison kød. Jeg smagte “Indianergryde” og det var virkelig lækkert.
Det er også muligt at overnatning i præriehuse, og vågne op til græssende bisoner udenfor vinduerne. Der er en grill ved hvert hus, så man kan købe bison kød i gårdbutikken og selv tilberede det.
Ditlevsdal Bison Farm byder også på guidede ture i prærievogne, hvor man kommer ud på prærien og hører historier om bisonerne, mens de græsser lige udenfor.
Jeg ved på guided tur i oktober, og det var en smule koldt. Men ikke desto mindre virkelig spændende.
Jeg vil klart anbefale et besøg her.
Billeder



































