Bruxelles
Jeg har stadig ikke forstået hvorfor, men Belgien holder siesta mellem kl. 12 – 13, så der er alt stort set lukket.
Jeg var på museum i Parc du Cinquantenaire (Jubelparken) og kigge på en masse spændende ting om Bruxelles og Belgiens historie. Klokken 12 kom personalet, som kun snakkede fransk, og bad folk om at forlade bygningen. Vi gik ind ind i fly hangaren, som stadig var åben og kiggede der i stedet. Kl. 13 kunne vi få adgang til museumsbygningen igen, når siestaen (frokost pausen) var overstået.
På Grand-Place, den storslåede rådhusplads, ligger turist informationen, og her kan man købe et bykort med placeringerne for alle vægmalerierne i byen. Jeg har set Asterix & Obelix og Lucky Luke’s væg malerier. Det er sjovt at gå på opdagelse efter de forskellige malerier.
Europas Hovedstad
Europa Parlamentet ligger i Bruxelles. På den anden side af vejen, ligger Parlamentarium, som er et informationscenter om arbejdet i Parlamentet. Snyd ikke dig selv for et besøg i Parlamentarium, det er virkelig informativt.
MIM, eller Musical Instrument Museum, er et museum om musik instrumenters oprindelse. Den første MAC synthesizer er udstillet. Museet har en meget populær restaurant med udsigt over byen og det anbefales at reservere bord, ellers kan der forekomme lang ventetid. Gæster må ikke selv tage plads, dette varetager tjenerne.
Manneken Pis, statuen af drengen der tisser, er måske Bruxelles mest kendte vartegn. Men byen har også et andet ikon. Atomium, et udkigspunkt med restaurant, er formet som et atom, og man kan bevæge sig rundt mellem kuplerne. Hver kuppel har udsigt over sin egen del af byen.
Billeder





